Sider

lørdag den 9. marts 2013

For første gang...

karklud med hjerter

Skal Anker passes med overnatning!
Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå, tror godt nok det bliver svært...måske også for Anker, men sikkert mest for mor!
Men det er på tide!
Der er ingen tvivl om at jeg har holdt Anker tæt og jeg tror i høj grad det skyldes vores kamp om at få ham! Kan godt indrømme nu at der gik 4 måneder før jeg var væk fra ham første gang og det var kun en kort tur på biblioteket!

Vi har et stykke tid luftet, at nu skulle han da også snart op til mormor og morfar og sove ligesom de andre børnebørn er i ny og næ. Men det der med at finde datoen blev ikke rigtigt til noget!

Nu skulle det altså være, vi skulle alligevel bruge en babysitter i dag, om dagen og så slog mormor til! Så det blev med overnatning og det skal nok gå!

Vi skal ud og spise og i biografen sammen for første gang alene i over 2 år!

Og jeg skal sove længe søndag!

Det skal nok gå...

9 kommentarer:

  1. Ih det lyder dejligt!

    Alvin startede sit liv med kolik og store sovevanskeligheder, så han var kun 8-9 uger første gang hans farmor og farfar passede ham, og tre måneder da han sov der. Det er simpelthen en gave, Alvin forguder sine bedsteforældre, de elsker ham SÅ højt og vi får et frirum - han sover hos dem i gennemsnit en gang om måneden, og for min skyld kunne det godt være mere - synes dte er såå dejligt at holde lidt fri.

    Men jeg kan godt forstå at hvis det hele har været svært fra start af, så holder man måske fast på en anden måde. (Je blev så også gravid 14 dage efter at have stoppet med pillerne...).

    Håber at I får en RIGTIG dejlig dag sammen, og husker at nyde den:)

    Klems Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, forskellige situationer giver forskellige behov og vigtigst af alt er jo man gør det der er rigtigt for ens lille familie.

      Jeg har mærket et stykke tid at vi har været klar og det gik over al forventning, så det skal helt sikkert gentages snart:-)

      Vi huskede faktisk at nyde det:-)

      Slet
  2. Det skal nok gå! Han vil sikkert elske det og det lyder til at det er på tide efter 2 år :) godt til jer med alene tid !
    NYD det (selvom det er svært første gang)
    Smil fra Meena

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-) Vi nød det rigtig meget og det var ikke så hårdt som forventet!

      Slet
  3. Rigtig god fornøjelse:-) Åh hvor jeg glæder mig til det bliver min tur;-) Carla er endnu ikke blevet passet med overnatning og siden hun KAN være temmelig besværlig at putte selv for os, så vil jeg simpelthen ikke byde andre det - hun må altså snart lære at det dér med at sove på ingen måde er slemt!
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-)
      Her hjemme har vi for det meste ingen problemer ved putning! Men sidst Anker og jeg var alene på besøg hos mine forældre nægtede han at ligge sig til at sove!
      Efter jeg havde kæmpet en time, trådte min far til. Han lagde sig på sengen ved siden af Ankers rejseseng og så sov de begge to!

      Dagen efter stod morfar fra start for putning og Anker sov efter 30 min uden vrøvl! Ja jeg var målløs!
      Så det var helt sikkert medvirkende til at jeg med ro i sjælen kunne sende ham af sted.

      Håber I også snart kan få lov at få en fri aften, for hold da op hvor var det skønt:-)

      Kh Line

      Slet
  4. Åh Line, det er faktisk rart at høre der er andre der venter med pasning. Jeg har i hvert fald meget svært ved at give slip - og gør det heller ikke feks med overnatning før om lang tid. Som du siger... hver familie sit behov. Og det er bare ikke mit behov endnu.. . Selvom der er mange som ikke kan forstå det. KH Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er stor fan af at man mærker efter inde i sig selv også gør det der føles rigtigt. Det har jeg prøvet at gøre hele vejen.
      Da Anker var helt lille blev jeg hele tiden spurgt om jeg havde prøvet at give ham flaske? Nej,hvorfor dog det, det går så fint med amningen! Jo, så du kan komme ud lidt for dig selv, gå på cafe og sådan noget var svaret ofte.
      Jamen jeg havde på ingen måde behovet for at komme ud for mig selv, jeg havde behovet for at nyde det barn jeg havde længdes så meget efter!
      Jeg blev derfor lidt Rasmus modsat og resultatet er at Anker aldrig nogensinde har haft en sutteflaske i munden! Jeg stoppede med at amme da Anker var 20 måneder, fordi der var vi begge klar til at sige farvel til den godnat tår!
      Det at amme så sent er noget mange har en mening til, men jeg har gjort det der var rigtigt for mig og mit barn.
      Så vær du ligeglad med hvad andre mener, jeg har fundet ud af deres meninger ofte er til for at retfærdiggøre deres egne valg!
      Så lyt du blot til de behov du og din familie har:-)
      Kh Line

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...