Der har været sort skærm her på bloggen, både jeg og således også bloggen havde behov for at trække stikket ud og tage en lille tænke pause.
Jeg har en lille bog hvor jeg samler alle mine blogidéer og tanker.
Jeg har her de sidste dag skrevet nogle ord og overvejelser om bloggen som jeg ikke lige havde set komme.
Jeg elsker min blog, den er MIT frirum!
Det var bloggen der hjalp mig igennem den svære tid inden Anker!
Jeg startede bloggen som et frirum fra fertilitetsbehandling, folikelscanninger, stram kostplan og et opgivende håb om at ønskebarnet nogensinde skulle komme.
Det var et tiltrængt frirum og det hjalp mig meget til at fokusere på andre ting.
Som bekendt tilsmilede lykken os og Anker kom til verden præcis 1år og 1dag efter jeg oprettede bloggen.
Bloggen var/er fortsat mit frirum men nu fra andre ting.
Først og fremmest elsker jeg at jeg kan bruge min blog på bedste jantelovsfri måde til stolt at fremvise mine kreationer og få positive fedback og kommentarer herfor.
Jeg bruger bloggen til at vise glimt fra hverdagen, når det går godt men også når der skal læsses af.
Mit blogliv og mit
real life har jeg forsøgt at holde adskilt, for det har været en vigtig faktor i mit frirum at det har været sådan.
Jeg har brugt 2 år på at bygge denne her blog op, jeg er glad, beæret og ikke mindst stolt over de 224 faste læsere jeg har fået på bloggen.
Alle der har startet en blog op ved at det ikke er uden arbejde at opnå dette!
Lige nu ved jeg ikke om jeg skal fortsætte her? Stoppe? eller starter op forfra?
Jeg tænker fortsat.
Jeg beklager meget jer der har gået forgæves de sidste par dage og jeg udsætter derfor trækningen af min
give away til i morgen, så de sidste kan nå at være med!