Sider

tirsdag den 12. april 2011

Fødsels beretning!

Terminsdagen var nået.
Det var tirsdag den 29 marts 2011 også dagen hvor min storebror fyldte 32 år.
Jeg stod op midt på formiddagen og tænkte; "det bliver ikke i dag".
Skrev tillykke til min bror på facebook ved 11 tiden og forsikrede ham om at han ikke skulle dele sin fødselsdag med lillemanden, for der var bestemt ikke antræk til noget.
Herefter hev jeg manden ud på den daglige gåtur, som blev en tur i fakta.
Da vi kom hjem ville jeg slappe lidt af på sofaen til Fraiser.
Manden begyndte at gøre sig klar, han skulle til general forsamling kl. 18 og aftalte med en kollega at køre med ham.

Jeg lå som sagt på sofaen og syntes at jeg blev mere og mere øm i lænden, som en rigtig god gang mens smerter.
Hmm, gad vide om, tænkte jeg?
Kl. 14.15 sætter jeg mig på knæ i sofaen og støtter armene på armlænet for ligsom at strække lænden lidt. Pludselig mærker jeg to nærmest spark, og jeg føler jeg tisser i bukserne. Jeg springer ud på toilettet og tænker nej hvor pinligt. Syntes det er lidt lyserødt, så tænker om det var vandet???
Tager et bind på og går rundt en times tid som JM havde givet instuks til hvis der var tvivl.
Efter en halv time kan jeg se at der siver ret meget lyserødt vand ud og jeg ringer til min mor da hun skal med til fødslen, vil jeg lige sige hun måske skal holde sig klar.
Kl. 15.15 ringer jeg til AOMA på Hvidovre. JM mener også klart mit vand er gået, men da jeg ikke rigtig syntes at have veer endnu aftaler vi at jeg kigger ind kl. 17, men at vi ikke skal tage vores ting med, da vi nok bliver sendt hjem igen.
Jeg får langsomt pakket færdigt og aftaler med mine forældre at det står i gangen hvis nu vi alligevel skal blive.
Manden ringer til sin kollega for at aflyse lift, men kollegaen tilbyder så at køre os til hospitalet istedet. Da jeg ikke rigtig havde lyst til at køre med en fremmed falck mand, siger vi ja. Kl. 16.15 kommer han og jeg syntes det niver lidt nu. kl. 16.30 begynder vi at gå ned til bilen, godt nok med nogle pauser hvor jeg lige må stoppe op og pruste. På vej i bilen begynder jeg at spørge manden om vi måske skulle prøve at tage tid på de veer, for jeg syntes godt nok at det er ved at blive ubehageligt. men vi får ikke rigtig fundet ud af det, kollegaen der kører mener at der er 3 min imellem. Sikke noget vås siger jeg, jeg er første gangs fødende det kan ikke passe.
Da vi når til motorvejsafkørelsen i Hvidovre beder jeg alligevel manden om at ringe til mine forældre i Hillerød og sige at de godt må køre nu, så kan de vente hjemme hos os.
Kl. 17 efter en meget pinefuld gå tur fra p kælderen ankommer vi endelige til AOMA, fødemotagelsen på Hvidovre.
Vi bliver bedt om at tage plads i et venteværelse. Jeg står og kigger på en sofa, men kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal gribe den an, ender derfor med at ligge mig på knæ på gulvet og ligge hoved på sofaen. der går heldigvis kun nogle min for jeg bliver vist ind i et undersøgelses lokale.

Ja, du er 6 cm åben var beskeden!!! What? så skal vi ikke hjem får jeg bare fremstammet? Nej, i skal ingen vejne, der er 2-3 min mellem veerne var beskeden. Manden fik ringet efter min mor som svarede: Jeg sagde jo at vi ikke er lang tid om det i vores familie.
Jeg bliver tilbudt et brusebad til at slappe lidt af på. Det var dejligt med varmt vand på lænden som var brændende nu. Jeg begynder at have svært ved at huske vejrtrækningen nu og syntes aldrig der er nogle pauser til at slappe af. Alle har sagt til mig at jeg skal huske at slappe af i pauserne mellem veerne, så jeg begynder at panikke lidt. Vi ringer efter JM igen, som melder vores ankomst til fødegangen.

Kl. 18.00 kommer vi ind på føde gangen. Jeg er nu 8-9 cm åben. Jeg beder om at komme i badekar, men det skal først fyldes. Lidt i 19 begynder jeg at få pressetrang, men JM beder mig om at gispe over et par veer. Badekar er klar nu, men nu kan det være lige meget. Får istedet en varmepude til lænden.
Lidt over kl. 19 må jeg endelig presse med.
Indtil nu er tiden gået rigtig stærkt og føltes som ingen ting. De næste 1 1/2 time husker jeg derimod som uendelig. Jeg presser og presser min bliver bare blå i hoved. JM bliver ved med at sige press hernede ikke i hovedet. Til sidst bliver jeg så træt af hende at jeg i en pause siger; "jeg bliver simpelhen så irriteret på dig nu at jeg får lyst til at sparke dig"..." jeg forstår tydeligvis ikke hvad du siger, så hvad skal jeg så gøre?"
Efter dette (efter min mand) lidt pinlige optræk begynder jeg så at presse rigtigt. Men lillemandens hoved står skævt i bækkenet og lidt over kl. 20 tilkaldes overJM da jeg har presset over en time. mine presse veer er begyndt at aftage. Hun ville ligge et ve drop på mig. Så tager f.... af mig, det vil jeg bare ikke. " Nu skal han fanden fisme ud råber jeg og presser alt hvad jeg kan" I hver pause fabler jeg om hvor sulten jeg er. Hun begynder at gøre klar til mit drop og får tilsidst anlagt det lige inden den sidste ve, hvor lillemanden endelig kommer. Kl. 20.43 føder jeg den dejligste dreng. Navlestrengen var to gange om halsen, men han skriger med det samme, JM får den viklet af og han kommer op på min mave. Dette øjeblik er helt ubeskriveligt, for os er tre års kamp endelig slut, vi har fået vores ønskebarn.
Han scorer topkarakter i Apgar score. Min mor klipper navlesnoren, den stolte far syntes at dette skal mormor gøre, han kan klippe næste gang proklamerer han!
Den første time ligger han på min mave ved brystet. Herefter vejes og måles han: 2998 gr og 51 cm lang.
Vores lille Anker musen er endelig kommet ud til os, efter en, som JM sagde, meget hurtig første gangs fødsel.
JM fik et stort knus og alt det der snak om at sparke hende var tilgivet;-)

Anker 4 dage gammel

7 kommentarer:

  1. Årh hvor han er kær. Ja hold da fast det var en hurtig omgang:-)

    SvarSlet
  2. Man siger mange ting i den situation og hun har hørt lidt af hvert er jeg helt sikker på. Skøn lille dreng stort tillykke med ham.
    Tror jeg har sagt det før, men hellere en gang for meget end en gang for lidt :-)

    SvarSlet
  3. Og ja det var en hurtig omgang, jeg var 8½ time om at føde mine tvillinger fra første ve til alt var overstået, så ja det kan gå hurtigt :-)

    SvarSlet
  4. Jeg er totalt labil.. sidder her og tuder... og griner på samme tid.. du er sgu sjov.. jeg fik besked på at holde min kæft under presseveerne med Ida.. Henrik skreg af grin.. der er vi jo forskellige.. sikke en omgang presseveer du har været igennem.. jeg kniber sammen af bare fornemmelser.. Er så overrasket over hvor hurtigt du har født.. som 1. gangs..
    Tillykke med lille Anker.. han er sgu lækker! Krammer fra C

    SvarSlet
  5. Med fire uger til termin var det spændende læsning, men skræmmende at det pludselig kan gå så stærkt.... Min kæreste er i Holland og kommer først hjem om en uge...
    Men hvor er han bare skøn!
    -Dorthe

    SvarSlet
  6. @ Julia: tak, bliver aldrig træt af at høre han er kær.
    @ Lene: he, he JM sagde faktisk at det var første gang at noget havde sagt det. Jeg undskyldte også, men sagde at jeg syntes det var bedre at sige det så vi kunne ændre det. 8 1/2 time med tvillinger, godt klaret:-)
    @ Christina: Puha, ved lige hvordan du har det. Jeg sad også med tårer ned af kinderne hver gang jeg så en nyfødt eller en FB i blogland i den sidste tid inden jeg selv fødte. Hi, hi så har vi begge en sjov historie fra fødslen. Glæder mig til at høre hvornår Alfred kommer;-)
    @ Dorthe: Puha, ja lige pludselig kan det gå stærkt. 4 uger til termin, ja så går man jo bare og venter, håber da at du lige venter til kæresten er hjemme igen.

    SvarSlet
  7. har lige opdaget din blog, og læser lige dette indlæg. hvor er det fedt at læse din beretning i detaljer, for sådan en som mig, der ikke endnu har fået et barn. og jeg både grinede og blev helt rørt. hvor er det dejligt for jer. god påske! kh lise

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...